BLOMSTER TIL STJERNERNE
TV3 PULS

Camilla Ottesen er vært, når tre hold af Danmarks dygtigste florister kæmper om at blive hyret af en kendt dansker, der efterspørger en ekstraordinær blomsterudsmykning til et kommende arrangement. I programmet dyster de kække nordjyske drenge, de selvsikre københavnerpiger og det glade provinspar på design, hurtighed og kreativitet.

Dekoratørerne kommer på hårdt arbejde og får testet samarbejdsevnerne samt deres evner inden for avanceret blomsterkunst, når blandt andre Master Fatman, Adam Duvå Hall og Alexander Kølpin skal bedømme deres arbejde og udpege en vinder.

Halvvejs i hvert program må et hold forlade konkurrencen, for der er kun plads til to hold i programmernes anden og afgørende dyst. Det endelige vinderhold får lov at udføre jobbet for den kendte dansker og skal derfor lave Blomster til stjernerne.