KA-CHING
DR ULTRA

Hvad er sorte penge, hvornår er man fattig, hvorfor betaler man skat og hvad er et kviklån?

Ka-Ching er et program, som lærer børn om penge, for dermed at forberede dem på, hvad der venter, når man for alvor træder ind i den økonomiske verden. I programmet følger man værten Christian, som undersøger, hvad penge er, hvad de kan og hvor de kommer fra. Christian besøger blandt andet Nationalbanken, undersøger hvordan man kan tjene penge, får ordnet sine papirer hos SKAT, gambler på travbanen og finder ud af, hvad sort arbejde egentlig er.

Udover at følge Christian, kan man i programmet også se, hvor langt 100 danske kroner rækker i andre lande, få økonomiske råd af den knapt så økonomiske rådgiver, Uffe Kisbye, og møde de seje KA-CHING KIDS,
som har lavet deres egne virksomheder. I relief til programmet blev der også produceret en række forskellige web-klips. Her kan man se mini-serien Byttejagten, hvor vennerne Orbit og Frederikke dyster om at bytte sig til større rigdom.
Og så kan man følge indbyggerne i LEGO-byen, som lærer om penge på den sjove, men lidt hårde måde.