ULTRAS BEDSTE
DR ULTRA

Ultras Bedste er de seje børns eget program! 

Med inspiration fra børns digitale liv er Ultras Bedste en samling af en masse sjove, energiske, skæve og informative mini-formater. Alt sammen udtænkt og udviklet i samarbejde med spirende børnetalenter.

De forskellige formater spænder vidt! Man kan blandt andet: Se de to venner, Carl og Lucas, udfordre hinanden i The Challengers; få et skud Vild Viden, når Rasmus fortæller om underlige og langt-ude facts; få tips til at gøre hverdagen nemmere, når Lannie viser sine Lannie-hacks; tage med de tre piger, Linnea, Annika og Clara-Emilie ud og holde pyjamasparty mærkelige steder i Sleepover; møde Hunde-far, som bor i Hvidovre sammen med sin datter Sofie; se 3 heldige børn tømme hver sin butik; komme med ind på Agnes’ Værelse, og se med når hun interviewer en kendt person – og meget, meget mere!