ULTRAS BEDSTE IDE
DR ULTRA

Ultras Bedste Idé er børnenes eget program.

Vi efterspurgte idéer til, hvad børnene gerne ville se i fjernsynet, producerede idéerne - ofte sammen med børnene selv - og samlede det hele i serien Ultras Bedste Idé med Joakim Ingversen og Agnes Pepe Birch som værter.

Mottoet var, at ingen idéer var for dumme eller dårlige - og det resulterede i en række skøre, små formater. Blandet meget andet kan man se Bubber, der spiser chili på forskellige ting, en far og en datter, der taler i telefoner lavet af brød, en musikvideo med en hest, Svenning Bubants gør-det-selv gaver, to drenge, der tester kedelige voksenting og Hundefars Talkshow.